Frontrude

Frontrudeforsikring

Forsikringsmæglere og forsikringsagenter kan købe frontrudeforsikring som supplement til autokaskoforsikringen på flådepolicer og masterpolicer med underliggende certifikater (puljeordninger).

Vi tilbyder også bilimportører at udvide deres serviceaftaler med frontrudeforsikring. Det gælder både person-, vare- og lastbiler. Forsikringen tilbydes ikke til enkeltstående køretøjer.

Hvad dækker forsikringen?

Forsikringen dækker skader af køretøjets frontrude og kan købes for dansk indregistrerede køretøjer. Det kan være stenslag, eller en skade der gør, at ruden skal udskiftes. Hvis der samtidig sker anden skade på bilen, er hele skaden dækket af bilens kaskoforsikring.

Hvor dækker forsikringen?

Vi dækker ved kørsel i hele Europa (hvor det Røde Kort dækker), og har med vores netværk af samarbejdspartnere en god dækning overalt i Europa.

Frit reparatørvalg

Kunden kan vælge at benytte en af de reparatører, som Dansk Glasforsikring har samarbejde med, jf. reparatørlisten. Kunden vælger selv, om reparationen skal udføres på værksted eller f.eks. bopæl eller arbejdsplads. Hvis reparatøren mener, at det er nødvendigt at udskifte frontruden, erstattes en tilsvarende fabriksny frontrude af samme type som den beskadigede.

Der kan dog træffes aftale om fast reparatørvalg ved køb af forsikringen.

Vi opkræver ikke selvrisiko ved reparation af frontruden. Hvis den udskiftes opkræves en selvrisiko, som fremgår af fællespolice/certifikatet.

Kontakt os på tlf. 45 87 13 66 eller send mail for at høre mere.